Ud over de lovbestemte og foreningens besluttede vedtægter gældende for andelsforeningen, gælder desuden følgende:
"Ved overtrædelse af sundhedsvedtægters eller politianordningers bestemmelser må andelshaver selv stå til ansvar og holde foreningen skadesløs"
Derfor gælder følgende husorden:
Antenner: udvendige antenner må ikke opsættes uden tilladelse af foreningen.
Behandling af naturtræ: Naturtræ må kun behandles med materialer og farver, der er godkendt af foreningen. Dette gælder både stakit, garageport, vinduer og døre.
Forurening: Er en andelshaver skyld i forurening af legepladser samt fællesområder, må den nødvendige rengøring omgående finde sted på andelshavers regning.
Haveanlæg: Andelshaver skal være nænsom overfor beplantning. I øvrigt står de fælles områder under andelshavernes beskyttelse. Det påhviler den enkelte andelshaver, at holde have og hæk i rimelig stand, samt en ryddelig carport.
Husdyr: husdyrhold er tilladt under overholdelse af følgende hudsyrreglementer: Hunde skal luftes af personer, der har fuld kontrol over hunden. Hunden skal føres i snor på andelsboligforeningens fællesområder. Ejeren skal påse at hunden ikke er urenlig på gade, stier og legeplads. Dette gælder også katte. Det er pålagt ejeren at sørge for fjernelse af diverse efterladenskaber fra disse steder. Det er ikke tilladt at lade husdyr af enhver slags, være til gene for andre andelshavere, hverken ude eller inde. Altså må hunde ikke stå og gø og katte ikke stå og miave. Et godt råd ville være, ikke at anskaffe et husdyr hvis man ikke har tiden til det. I øvrigt gælder justitsministeriets bekendtgørelse af 26. juni af lov om hunde, overslat på andelsforeningens områder.
Leg og boldspil: Al leg og boldspil henvises til de dertil indrettede legepladser og anviste områder. Det er forbudt at regne og male på ejendommens træ- og murværk, eller på anden måde beskadige ejendommen eller dens murværk.
Musik: Musik i erhvervsøjemed må kun finde sted med bestyrelsens samtykke. Benyttelse af radio og lign. samt musikinstrumenter, skal ske med fornøden hensynstagen til de øvrige andelshaver.
Skiltning: Skiltning må ikke finde sted uden bestyrelsens særlige tilladelse.
Snerydning: Andelshaverne skal selv fortale snerydning ud til, hvor kløverstenene begynder. Den øvrige snerydning vil blive foretaget af et snerydnings firma på bestyrelsens foranledning.
Trafik og parkering: Der henstilles til beboerne og besøgende, at tage hensyn til legende småbørn og sænke farten herefter. Al parkering henvises til egen indkørsen, området indenfor kløverstenene, samt parkeringspladsen ved starten af vejen. Altså ingen parkering i 3. position uden for kløverstenene eller på vendepladsen for enden af vejen.