Vedtagne beslutninger

Når der til en generalforsamling bliver vedtaget et nyt forslag, gælder det for alle beboer i foreningen.

På denne side, er der en oversigt over, hvad der er blevet vedtaget og evt. revideres fra foreningens start til nu, i kronologisk rækkefølge. Punkter med en stjerne (*) er vedtagne beslutninger der efterfølgende er blevet revideret eller fjernet igen.

Der skal tages højde for at foreningen overgik til ABF's vedtægter i år 2010, dvs. at de vedtægter der bliver refereret til i årene før, ikke længere er gyldige, men er erstattet af de nye.


  • År 2021.

    • Ændring af tidligere vedtægter:

1. Overdækning mellem carport og hus skal ikke nødvendigvis være ens, men det skal godkendes af bestyrelsen.

2. Isætning af vinduer i loftsrum skal ikke være en bestemt type, men de skal godkendes af bestyrelsen.

3. Der skal ikke være bestemte farver på markiser, hvis disse ønskes opsat, men de skal godkendes af bestyrelsen. Farven skal passe ind i vejens farver.

  • År 2019.

    • Det bliver vedtaget, at skifte farven på hegn og carport fra grøn til mørk/sort.

    • Det bliver vedtaget, at vejen skal have ny gadebelysning.

    • Der bliver spurgt ind til om foreningen snart for en hjemmeside, og der bliver i samme ombæring snakket om, at oprette en lukket Facebookside.

    • På ekstraordinær generalforsamling bliver nyt tag og vinduer vedtaget. Det bliver vedtaget, at der skal skiftes til tagpap og nye kip vinduer istedet for skråvinduer.

      • Det bliver vedtaget at der skal opsættes nye baldakiner over alle huses fordør. Derudover skal de baldakiner sydsiden har over deres stuedør, ændres til at være beklædt med tagpap.

  • År 2018.

    • Bestyrelsen stiller forslag til udskiftning af tag og skråvinduer. Der bliver nedsat et udvalg der skal undersøge priser og mulige fagfolk til opgaven.

  • År 2016.

    • *Nabohjælp er blevet oprettet og der er blevet omdelt tilmelding.

    • Hus nr. 235 overlader vejens flag til hus nr. 265.

  • År 2015.

    • Det bliver vedtaget at der skal indkøbes og opsættes julepynt på vejen, det er bestyrelsen der skal stå for dette.

    • *Det bliver vedtaget at vejen skal tilmeldes nabohjælp.

  • År 2014.

    • Bestyrelsen gør opmærksom på, at hus-salg SKAL gå igennem bestyrelsen.

  • År 2010.

    • Andelsbolig foreningen overgår til ABF's standart vedtægter.

  • År 2007.

    • Midlertidig ændring af husorden vedrørende støj; "ingen støj mellem 20-08 alle ugens dage". ændringer løber frem til næste generalforsamling hvor det vil blive revideret. (referat fra 2008, forfindes ikke i bestyrelsens papirer. Dermed vides det ikke hvordan revideringen endte.)

  • År 2006.

    • Det bliver vedtaget at der må opsættes markiser på begge sider af huset, dog enten i grøn, hvid eller grøn/hvid stribet. Dog skal markisen opsættes mindst ½ m. fra naboskæl og skal slås ind om natten og i dårligt vejr.

    • Nyplantning af hæk i haven er tilladt, men det er på beboerens egen regning og skal være liguster. Derudover skal naboer være indforstået.

  • År 2005.

    • *Det bliver vedtaget, at overdække mellem hus og carport må laves hvis tegninger, teknisk godkendelse og pris fremvises og godkendes at bestyrelsen.

    • Det bliver vedtaget, at der må opsættes vinduer i taget, så loftrum kan udnyttes, dog skal vinduerne være samme type velux, som resten af boligen.

    • Det bliver vedtaget, at der skal males hvert år.

  • År 2004.

    • Vedtægtsændring vedrørende §15 sidste afsnit bliver enstemmig vedtaget. (Det er ikke gjort klar i referat hvilken ændring der er tale om)

    • Det bliver vedtaget, at hvis et hus på vejen vælger at lave nyt eller ændringer på huset, skal tegninger kunne fremvises og det skal godkendes at bestyrelsen, derudover skal tegninger sener hen kunne fremvises, så andre ville kunne lave det samme.

  • År 2002.

    • *Det bliver vedtaget at hvis der bliver lavet overdække/halvtag mellem hus og carport, skal det være ens på hele vejen.

  • År 2001.

    • Det bliver vedtaget at der ved enhver hushandel skal betales 1000 kr. til foreningen.

  • År 1995.

    • Det bliver vedtaget at andelsboliger kun kan udlejes med bestyrelsens tilladelse og stadig i overensstemmelse med vedtægterne.

  • År 1994.

    • *Det bliver tilladt at lave overdække/halvtag mellem hus og carport.

  • År 1993.

    • Det er blevet vedtaget at bestyrelsen skal betale for punkteret ruder.